Tirsdag den 16. april 2024.  

  Lidt over halvdelen. Det var den vestlige del mod Christiansborgs Slotsplads. Den østlige del mod Christianshavn slap stort set for skader fra selve branden.  

  Omkring 140 brandfolk fra Hovedstadens Beredskab. Derudover hjalp mange soldater, politifolk og civile med at redde kunstgenstande.  

 Trods omfattende brandtekniske undersøgelser, afhøringer og overvågning er det ikke muligt at fastlægge årsagen til branden. Politiet konkluderer, at der ingen tegn er på at branden er opstået som følge af en kriminel handling.  

 Ved udgangen af 2029 ventes genopførelsen af Børsen at være afsluttet. De første mødelokaler i den østlige del af bygningen (der ikke brændte)  ventes klar til brug omkring årsskiftet 2025/2026.  

Dansk Erhvervs forsikring finansierer selve genopførelsen. De samlede omkostninger kan endnu ikke opgøres. Men det forventes at være den stør største  enkelte forsikringssag i Europa i 2024.

Ja og nej. Som led i den omfattende restaurering, der begyndte i 2022, føres Børsens murværk og facade tilbage til den oprindelige stil i nederlandsk renæssance.  

Leif Hansen Arkitekter står for genopførelse af Børsens ydre med mure, etageadskillelser, tårn og tag. Praksis Arkitekter og VMB Arkitekter står for det indre.

Omkring 400 genstande – ca. 90% af samlingen.  Værker som Krøyers store billede "Fra Københavns Børs" (1895) og Frølichs store kultegninger (Modet, Dyden, Fliden og Retfærdigheden) blev bl.a. reddet. 

Kobbertaget bliver tidligst irgrønt om 50-70 år. Måske går der længere tid. Den københavnske luftkvalitet er i dag så god, at der går meget lang tid før taget bliver irgrønt.  For 100 år siden gik det hurtigere, på grund af datidens større luftforurening.

Der skal bruges cirka 40 tons kobber til Børsens tag. Det er genbrugskobber, der kommer fra Finland. Taget forventes at have en levetid på 200 år. 

Fyrretræ – præcis som Christian 4. brugte i 1624. Der er indkøbt 886 træer, 120–150 år gamle, fra områder der dengang var en del af det danske kongerige. Læs mere her

Børsen har 486 figurer i sandsten: hermer, karyatider, masker og fordakningshoveder.

Nutidige kunsthistorikere har ivrigt diskuteret den symbolske betydning af den specielle udsmykning. Man har foreslået af hermerne var en del af renæssancens okkulte hermetiske symbolik, eller at hermerne skulle knytte bygningens til den antikke gud Hermes (eller Merkur), som var købmændenes, de handlendes og tyvenes gud.

Uanset betydningen og symbolikken, virker som om, at datidens håndværkere fik en stor grad af kunstnerisk frihed ved udformningen af hermer og karyatiderne. Nogle af figurerne fik glade ansigtsudtryk, andre sørgmodige, vrede og eftertænksomme. Figurerne blev iklædt eksotiske og fremmede klædedragter der gav associationer til fremmede lande og byer, mens flere karyatider blev humoristisk, betænksomt udhugget med bløde puder på hovedet, for at lette trykket fra den tunge vægt fra gesimser og murværk.

Alle hoveder, masker, Hermer og Karyatider på Børsen er forskellige. Men der er grupper med forskellige karakteristiske udtryk. Der er f.eks. forskel på de oprindelige hoveder fra 1624 og de der sidenhen er blevet udskiftet og nyfortolket i forskellige stilarter. Der er i alt 204 Hermer og karyatidefgurer, 120 maskefigurer og 162 fordakningshoveder.

Nederlandske renæssance. Christian 4. blev inspireret på sine rejser, især af murstensbyggeri med sandstensbånd, rige figurer og svungne gavle. Samme stil kendes fra bl.a. Rosenborg Slot.