På jagt efter 886 træer

Af Nadia Maja Bech
Foto: Mads Rydbjerg & Bondeskovgaard

886 fyrretræer. 30 meter i højden og op mod 150 år gamle. Sådan lyder bestillingen på det konstruktionstræ, der skal bruges til at genopføre Børsen. Der er bare ét problem: Træerne er ikke fundet endnu. Og med et vindue på blot få uger til at fælde samtlige træer er det et kapløb mod tiden, at vi når at skaffe den rette mængde i tide.

Men det er vigtigt, at missionen lykkes. For bygherreleverancen af træ spiller en helt afgørende rolle i at sikre, at Børsen opretholder sin autenticitet og integritet. Rammer, som Slots- og Kulturstyrelsen opsatte i et brev til Dansk Erhverv allerede en uge efter branden i en myndighedsafgørelse. Her lød konklusionen, at fredningen opretholdes på grund af bygningens store kulturhistoriske betydning og enestående arkitektur.

Men hvad er konsekvenserne, hvis missionen ikke lykkes? Hvordan gribes genopførelsen an, og hvad er de næste skridt i genopførelsesarbejdet? Det har vi taget en snak med programlederen for Børsens genopførelse og underdirektør i Dansk Erhverv Lars Daugaard Jepsen om.

Hvornår går genopførelsen af Børsen i gang?

Genopførelsen er allerede skudt i gang. Vores dygtige hold af arkitekter, ingeniører, håndværkere og saneringsfolk er i arbejdstøjet og leverer en virkelig god og dedikeret indsats. Første skridt blev taget den 26. september, da kongen indsatte den første grundsten i den nye børsbygning og markerede afslutningen på oprydningsarbejdet i forbindelse med branden.

Hvordan vil genopførelsen blive grebet an?

Genopførelsesarbejdet er delt op i to dele; den del af Børsen, som stadig står – den østvendte del, og i brandtomten – den vestvendte del. Først har vi fokuseret på den del, som stadig står, for her har vi de materialer, vi skal bruge til at afslutte restaureringsopgaven med kobbertag, renæssancemursten og sandstensfigurer. Her er håndværkerne allerede i gang igen. Vi har ikke materialerne til at genopføre den nedbrændte del. Her mangler vi blandt andet konstruktionstræ – det mest kritiske byggemateriale i genopførelsesarbejdet.

Hvorfor er træ det mest kritiske byggemateriale?

Konstruktionstræ er det mest kritiske byggemateriale, fordi der skal bruges store mængder træ til at genopføre Børsen – både som bjælkelag mellem etagerne og til hele tagkonstruktionen. Og det er ikke hvilket som helst træ, der skal bruges. Træet skal både have den rigtige længde, de rigtige dimensioner og have en høj kvalitet. Helt konkret skal vi bruge skovfyr i kvaliteten C24, hvor årringene sidder meget tæt, og hvor træet er særligt stærkt. Det findes forventeligt ikke i Danmark.

Hvor findes træet i den rette kvalitet?

Skovfyr i C24-kvalitet skal findes i det østlige Sverige og på Gotland, hvor det oprindelige træ er skovet. Lokationen følger dermed de historiske områder for råvarer til Christian den fjerdes byggeri. Her er klimaet koldt nok til, at fyrretræ vokser langsomt, men ikke så koldt, at de ikke bliver store nok. Vores savværk har en rigtig dygtig skovfoged ansat. Hans mål er også at finde træ i den rigtige kvalitet her fra Danmark. Vi hepper på ham!

Hvor mange træer er der brug for?

Ifølge ingeniørberegninger er vi kommet frem til, at der er brug for 886 fyrretræer til genopførelsen af Børsen. Og det er vel at mærke det antal træer, som skal kunne anvendes, altså et netto-tal. Men vores savværk skal skove et større antal, så vi er sikre på ikke at komme til at mangle konstruktionstræ. Skovfogederne kravler op i 12 meters højde og måler dimensionerne, så dét er vi sikre på. Men de kan først vurdere træets kvalitet ud fra årringene, når træerne er fældet. Så vi skal bruge langt flere end 886 træer, fordi nogle af de fældede træer ikke har den rette kvalitet.

Hvad er konsekvenserne, hvis det ikke lykkes at finde og fælde den rette mængde træ?

Skovfyr skal fældes om vinteren, hvor træernes fugtprocent er lavest, så de ret hurtigt kan tørres fra 45 procent til et fugtniveau på 16-18 procent. Det kan blive en udfordring at identificere træerne, indgå aftaler med skovejerne om plughugst og nå at skove. Lykkes vores ambitiøse plan ikke, vil tidsplanen skride med op mod et år.

Vil der så ikke blive gjort noget i den vestvendte del, før vi har skaffet træet?

Jo, der pågår et stort arbejde allerede nu. Efter at dygtige arbejdsmænd, kranførere og saneringsfolk er i mål med oprydning, og arkitekterne har registreret, er vi nu midt i et meget stort opmålingsarbejde. Det er meget mere komplekst at genopføre en delvist brændt bygning end traditionelt nybyg. Vi er også forpligtiget til en større arkæologisk forundersøgelse. De kommende måneder vil ingeniører beregne og analysere. For eksempel vil de foretage beregninger, der sikrer, at midtervæggen, som løber gennem børsbygningen, har den tilstrækkelige styrke. Derefter vil murere gå i gang med at genopmure væggene.

Hvad er første skridt i genopførelsen af den østvendte del?

Første skridt er at fortsætte det restaureringsarbejde, der var i gang inden branden, og dermed komme i mål med det store arbejde med at bringe Børsen tilbage til renæssancen, som generøse fonde har finansieret. Her sender vi det gamle, tyndslidte kobbertag fra 1883 til omsmeltning og genbrug, skifter undertaget, og lægger nyt kobbertag, der er 100 procent genbrug. Derudover har vi igangsat nedrivning på andensalen. Det er ikke besluttet, hvad der skal være på andensalen, men Slots- og Kulturstyrelsen er enig med os i, at der ikke skal være uhensigtsmæssige kontorer fra 1980’erne.

Hvor mange faser er der i genopførelsen af Børsen, og hvad indebærer de?

Der er i alt 42 faser i genopførelsen af Børsen. Helt overordnet skal vi have lavet en plan for det ydre, det indre og udsmykning. Først skal der laves et råhus. Her skal der laves et bjælkelag, mures og opsættes spær. Parallelt hermed skal der lægges en plan for indretningen og udsmykningen.

Hvilken fase er genopførelsesarbejdet i nu?

Da Kongen lagde den første grundsten til den nye børsbygning, bevægede vi os fra fase 0 til fase 1, og med fase 1 er vi gået ind i visionsarbejdet. Her fastlægger vi ambitionerne for, hvordan Børsens indre skal se ud, og hvad bygningen skal kunne, så den er optimal for dansk erhvervsliv. Vi ser på, hvilke muligheder Børsen, som har ændret sig otte gange i løbet af sin historie, rummer. Og i samspil med medarbejderrepræsentanter og styregruppen, Brian Mikkelsen, Morten Langager og Philip Willerslev-Olsen, identificerer vi Dansk Erhvervs behov. Børsen er fredet, så vi skal gennem en ret krævende proces med registrering, analyse, såkaldt værdisætning, vision og en restaureringsstrategi.

Hvad kommer til at danne udgangspunkt for visionsarbejdet?

Landets første fredede bygning skal genopføres med afsæt i kernebegreberne integritet og autenticitet. Allerede den 1. februar 2025 er det Dansk Erhvervs opgave at udkomme med, hvordan vi påtænker at genopføre Børsen. Herefter skal vi så i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen for at opnå de nødvendige tilladelser. Børsen har på alle tider i historien passet til og tilpasset sig handlens behov. Derfor forholder vi os også til, hvad behovet er nu, og hvad behovet er i fremtiden. For når man arbejder på en fredet bygning, er man forpligtet til at se længere frem end bare vores generation. Her er det centralt, at vi indtænker fleksibilitet, for vi aner ikke, hvordan man arbejder om 100 år.

Hvordan vil autenticitet og integritet blive indtænkt?

Ved autenticitet menes der, at Børsen er så ægte som muligt og med samme materialer og metoder som i den gamle børsbygning. Så fordi Børsen var bygget med fyrretræ, så skal vi også genopføre med fyrretræ. Autenticitet sikrer vi ligeledes ved at genbruge byggematerialer fra den gamle bygning. Ved integritet menes der, at vi skal bevare sammenhæng i bygningen. Vi skal sikre, at den ydre del af Børsen, hvor en del er brændt, og en del står endnu, hænger sammen. For eksempel går det ikke at bygge et beton- og glasslot i brandtomten. 45 procent af Børsens bjælkelag og tagkonstruktion er bevaret i den intakte del af Børsen øst. Det er et stærkt udgangspunkt for at kunne gennemføre en rekonstruktion af den nedbrændte del af bygningen.

I hvilken grad vil bæredygtighed blive indtænkt?

Originale mursten, sandstensfigurer og smedjerndele fra børsbygningen er blevet opbevaret hos Norrecco på Amager, så de kan blive genbrugt i den nye bygning. Vi forventer, at op mod 40 procent af de oprindelige mursten og op mod 90 procent af bygningens sandstensfigurer kan genbruges. De resterende mursten vil blive fremstillet i den tyske by Lüneburg. Samtidig vil en stor del af de originale støbejerndele blive omsmeltet og genanvendt. De genbrugelige dele er blevet renset og lagret, så de er klar til at blive genbrugt.

Vil genopførelsen af Børsen blive dokumenteret?

Vi oplever stor interesse fra medier, der ønsker at dokumentere genopførelsesprocessen – både danske og udenlandske. Netop nu er DR i gang med at filme en dokumentar, hvor man kommer helt tæt på genopførelsen og får et indblik i processen – både i forhold til det erhvervsmæssige, arkitektoniske og historiske.

Kan du sove roligt om natten, når du ikke ved, om der når at blive fundet den rette mængde træ til genopførslen?

Jeg sover heldigvis ret godt. Til gengæld står vi alle i teamet tidligt op. Det skal simpelthen lykkes! Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, gav allerede den 16. april et løfte til danskerne om at få leveret Børsen tilbage – no matter what. Og det vil vi gøre – så hurtigt som overhovedet muligt.

Artikel publiceret 25. november 2024