Årets historiske bog
Årets historiske bog
Med et klart sprog og blik for de mange små historier, der gemmer sig i bygningens og erhvervslivets udvikling, viser Sørensen, hvordan Børsen gennem tiden har været ramme om både store begivenheder og hverdagsliv. Fra gullaschbaroner og finanskrak til dragespirets særlige symbolik – bogen giver et nuanceret indblik i de mange facetter af bygningens historie.
Børsen er ikke en kronologisk opremsning af årstal og begivenheder, men en sammensat fortælling, hvor de store linjer flettes sammen med anekdoter og personhistorier. Det gør læsningen let tilgængelig, uden at der gås på kompromis med det faglige indhold.
Illustrationer og billeder spiller en central rolle og giver et visuelt supplement til fortællingerne, så læseren både får indtryk af de historiske rammer og de mennesker, der har haft deres gang på Børsen.
Anmeldelserne fremhæver bogens kombination af indsigt, sproglig styrke og levende kulturhistoriske detaljer. Det gør værket relevant for både den historisk interesserede, den erhvervshistorisk orienterede – og for alle, der ønsker et overblik over Børsens rolle gennem 400 år.
Årets historiske bog
Den 29. marts 2025 blev prisen for Årets historiske bog 2024 uddelt ved Historiske Dage i Øksnehallen i København. Bogen Børsen af Anders Ravn Sørensen blev en surveræn vinder af prisen som Årets historiske bog 2024. Prisen er uddelt siden 2003 og støttet af Kulturministeriet.
Fondsstøtte til bogen
Udgivelsen af bogen er støttet af Handelskammerets Uddannelsesfond, Dansk Erhvervs Støttefond og den filantropiske forening Realdania.
Forfatteren Anders Ravn Sørensen (f. 1981) er ph.d. i historie og lektor ved CBS. Han forsker i virksomhedshistorie og kulturhistorie og har tidligere udgivet Danmark som søfartsnation (2020) og været medforfatter til Maleriets forbandelse (2023).