Kongens vision for Børsen

Det var Christian IV, der tog initiativ til opførelsen af Børsen. Kongen ønskede at gøre Danmark til en vigtig handelsnation og København til en central handelsby. Handel foregik på markeder og i købmandshuse, men der manglede en egentlig handelsbygning, hvor skibe kunne lægge til med deres ladninger, og hvor kræmmere og købmænd kunne sælge fra boder og byde på auktioner.

Christian IV’s handelsvision

Kongen udpegede en placering midt i Københavns Havn i forlængelse af den kommende bro over mod Christianshavn. Pengene til opførelsen skaffede han blandt andet hos sin velhavende mor, Sophie af Mecklenburg, der i løbet af hans regeringstid lånte ham en formue.

Fra 1619 opførte arbejdsfolk og bønder en dæmning af kampesten midt i vandet, og i 1620 kunne håndværkere begynde byggeriet. Arbejdet blev ledet af de to nederlandske bygmestre, brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel.

En byggeplads på vandet

Steenwinckel-brødrene styrede arbejdet for tømrere, murere, stenhuggere og taglæggere, der i de kommende år arbejdede på at gøre ideen om et stort handelshus til virkelighed. Bygningen blev planlagt i nederlandsk renæssancestil med inspiration fra handelsbyerne Brygge, Antwerpen og Amsterdam.

Langsomt rejste murværk, trækonstruktioner og tagspær sig fra dæmningens fundament. På byggepladsen myldrede håndværkere, der hamrede, huggede og savede fra slanke stilladser. Tømmer og sandsten blev hentet fra Gotland, mursten fra Nederlandene og marmorsøjler fra Toscana.

Kongen fulgte nøje med i byggeriet og kunne fra Københavns Slot se arbejdet på tæt hold. Men han var ikke tilfreds. Bygningen mindede mere om en lagerhal end om en passende nabo til slottet. Han krævede ændringer: en høj tagryg, blydækkede karnapper og en smuk gavl mod Slotspladsen.

Fra lagerhal til renæssancepalads

I 1623 fik arkitekten nye instrukser om at opføre en portal mod Slotspladsen samt kviste mod havnen. Dermed blev Børsen forvandlet fra et funktionelt handelshus til en repræsentativ bygning, værdig til sin placering.

 ”Til indbringende brug for købere og sælgere”

Kongen blandede sig i selv de mindste detaljer. Han valgte blandt andet vinduernes placering og sørgede for, at der blev indrettet små skriveborde i hvert hjørne af bygningen. Han krævede endda en kakkelovn, så vagtposterne kunne holde varmen på kolde nætter.

Kongen blander sig i detaljerne

Stenhuggere arbejdede i årevis på kviste, karnapper og kunstfærdige sandstensudsmykninger. De tilhuggede søjlernes mande- og kvindefigurer og fremstillede hundredvis af sandstenshoveder på de lodrette stensøjler.

I 1623 begyndte vinduerne i facaden og den høje vestgavl ud mod slottet at tage form. Vinduesrammerne og sprosserne var af sandsten, og i de øverste vinduer blev der sat blyindfattede ruder.

Pakrum, kræmmerhal og handelshus

I bygningens nederste etage, med nedgang fra gadeniveau, blev der indrettet 20 parallelle pakrum til udsalg og opbevaring af varer. På førstesalen kom en stor overdækket hal med kræmmerboder. Bygningen var omkring 130 meter lang og 20 meter bred, og hestevogne kunne køre hele vejen op til kræmmersalen ad en rampe fra Slotspladsen.

Med tiden blev rampen dog slidt af de tunge vogne, og i mange år stod træer plantet foran bygningen på den gamle rampe.

Drager, spir og latinsk hyldest

Som kronen på værket fik Børsen i 1625 et tårn med et spir af bly, udsmykket med fire drager med sammenflettede haler. Ifølge legenden beskyttede dragerne bygningen mod både fjender og ildebrand.

Over gavlene lod kongen opsætte en latinsk inskription, der blandt andet lød:

Den almægtige og treenige Gud Fader, Søn og Helligånd … Han give, at dette må blive til held og lykke for det danske rige, staten og folket.

Christian IV afsluttede med ordene: ”… ikke til Mercurs og Lavernas hemmelige kunster, men først og fremmest til Guds ære – dernæst til indbringende brug for købere og sælgere.”