Børsen i 1600-tallet
I 1600-tallet var transport over land langsom og besværlig. Vejenes dårlige tilstand gjorde det svært at fragte varer med hestevogn, mens sejlskibene til gengæld kunne transportere store mængder langt hurtigere. Skibsfarten var derfor tidens foretrukne transportform.
København var en af Nordeuropas største søfartsbyer. Skibe kom hertil fra både Middelhavet, England og de nordtyske havnebyer. Byens strategiske placering ved Øresund gjorde den til et naturligt handelsknudepunkt. Med opførelsen af Børsen kunne København nu konkurrere med metropoler som London, Hamborg og Amsterdam.
Merkantilisme og statsstøtte
Datidens økonomiske tænkning kaldes merkantilisme. Staten blandede sig i handel og produktion, blandt andet ved at give virksomheder statsstøtte og monopoler. Målet var at fremme den indenlandske handel og sikre rigets rigdom gennem overskud af ædelmetaller.
Et eksempel var det Ostindiske Kompagni, oprettet i 1616 som Danmarks første aktieselskab. Det fik monopol på handelen i Asien, og når skibene vendte hjem, blev de eksotiske varer solgt på auktioner og i kræmmerboderne på Børsen. Her kunne både danske og udenlandske kræmmere leje boder og tilbyde alt fra dagligvarer til luksusvarer fra fjerne egne.
Købmænd og lav
Handlen var ikke fri. Håndværkere og købmænd var organiseret i lav, der kontrollerede adgangen til erhvervene. Lavene regulerede udbud og efterspørgsel, fungerede som karteller og forbød handel på tværs af faggrupper.
Det betød, at en urtekræmmer risikerede straf, hvis han solgte stof, som egentlig tilhørte lærredskræmmerlavet. Systemet sikrede både medlemmer og kunder, men hæmmede også udviklingen. Kongemagten forsøgte flere gange at ophæve lavene, men de overlevede blandt andet, fordi de stod for uddannelsen af nye håndværkere.
Børsen som markedsplads
Efter opførelsen udviklede Børsen sig hurtigt til en travl handelsplads. Bygningen lå centralt mellem Slotspladsen og den nye bydel Christianshavn, og varer blev fragtet direkte fra skibene ind i pakrummene eller kræmmersalen.
Kræmmerne blev lokket til med lav husleje, og snart blev Børsen et af datidens mest besøgte handelssteder. I boderne kunne man købe alt fra krydderier, smykker og bøger til spejle, møbler og parykker. Særligt boghandlerne satte deres præg, og Børsen blev et centrum for tidens nyeste udgivelser.
Sladder, handel og postkontor
Børsen var ikke kun handel, men også underholdning. Her kunne man opleve dukketeater, tombola og livlig bysladder. Byens første postmester havde sit kontor i bygningen, og som børsmester skulle han samtidig holde ro og orden.
Det var ikke altid let. Slagsmål og kårefægtning mellem kræmmere, købmænd og soldater var ikke ualmindelige. Samtidig plagede stanken af rådden fisk fra kælderen og rotterne på loftet kræmmerne, der klagede over, at ekskrementer faldt ned i deres varer.
Købmand Jacob Madsens enkefrue
Karen Ejlersdatter - Børsens første kvindelige ejer
Kort før sin død i 1648 solgte Christian IV Børsen til byens største købmand, Jacob Madsen. Kongen havde brug for penge til sine krige, og salget dækkede en del af gælden. Få år senere fik Børsen sin første kvindelige ejer.
Jacob Madsen var allerede den største lejer af boderne og havde som den eneste lov til at udskænke vin og tænde lys, hvilket ellers var forbudt af hensyn til brandfaren. Han repræsenterede sammen med andre købmænd den voksende borgerstand, som i stigende grad udfordrede adlens magt.
Da Karen Ejlersdatter mistede sin mand, Jacob Madsen, i 1653, arvede hun både hans formue og Børsen. Ejerskabet blev dog alt andet end let. Karen stod med udgifterne til vedligeholdelsen af den slidte bygning, samtidig med at handelen i København blev lammet under Karl Gustav-krigene og svenskernes belejring af byen.
Under belejringen stod mange af Børsens boder tomme, og Karen måtte bruge betydelige summer på at holde bygningen i stand. I 1669 indgik hun en aftale med kongen om at overdrage Børsen mod jordegods på Fyn og Langeland til en værdi af 50.000 rigsdaler. Men sagen trak ud, og Karen måtte gentagne gange bede kongen om at udstede skødet, så hun kunne afslutte handlen.
Da Karen Ejlersdatter døde i 1674, havde hun ejet Børsen i over 15 år, men de økonomiske forhold omkring overdragelsen var stadig ikke endeligt afklaret. Hendes liv illustrerer de muligheder og udfordringer, kvinder kunne møde som enker og ejendomsejere i 1600-tallets Danmark[AS1] – en tid hvor kvinder ikke officielt måtte drive købmandsforretning. Men hvor de ofte gjorde det alligevel som enker og arvinger til deres afdøde mænds forretninger.