Børsen i 1700-tallet

Kompagnier og kontorer

I 1700 tallet var Børsen et knudepunkt for handel, magt og idéer. Danmarks økonomiske storhedstid blev formet netop her.

Fra Københavns havn kunne dansk-norske skibe sejle over oceanerne og hjembringe fremmede varer. Fra kolonibesiddelserne i Indien hentede skibene fra 1670 krydderier, og fra de caribiske øer fik man farvestoffet indigo og råsukker til lokal forarbejdning. Fra Island og Grønland hentede man fisk og tran. De udenlandske varer blev solgt fra købmændenes pakhuse og ved auktionerne på Børsen.

Især sukker var efterspurgt. Dyrkningen var utrolig arbejdsintensiv. Det blev udvundet på plantager i Caribien fra sukkerrør, der blev høstet med lange knive under hårdt arbejde. Sukkerrørene blev presset i sukkermøller, og så skulle saften opsamles og indkoges, inden den blev eksporteret til Europa. Det kunne konservere fødevarer. Det blev brugt til at søde te, og landets sukkerbagere rørte det i kager og kringler. Sukkeret kom i alle afskygninger.

En stabil eksport af sukker til København blev sikret, da en dansk ekspedition annekterede den caribiske ø Skt. Thomas i 1665. Senere blev øerne Skt. Jan og Skt. Croix også indlemmet i de danske caribiske kolonibesiddelser. De danske kolonister begyndte midt i 1660’erne at opføre permanente bosættelser og sukkerplantager på Skt. Thomas. De nye bygninger og plantager krævede arbejdskraft, som i stor udstrækning blev leveret af slavegjorte afrikanere, der blev sejlet fra den danske konges fort, Christiansborg, på Guldkysten (det nuværende Ghana).

Efterspørgslen på kolonialvarer fra Caribien skabte sammen med slaveforterne på Afrikas vestkyst grundlaget for det, der senere blev kendt som trekantshandlen. Her indgik hundredtusindvis af afrikanere som handelsvarer og arbejdskraft i et brutalt kredsløb af varer og mennesker. Sejlruten gik fra europæiske havne til de afrikanske forter og derfra over Atlanterhavet til Caribien. Til sidst gik turen tilbage til Europa med kolonialvarer.

Trekantshandlens kompagni på Børsen

I 1671 blev det Vestindisk-guineiske Kompagni oprettet for at organisere den danske del af trekantshandlen. Kongen tildelte kompagniet lokaler på Børsen. Her kunne direktionen holde møder, bogholderen kunne holde styr på regnskaberne og varerne fra Afrika og Caribien kunne sælges på auktion i den lille auktionssal til venstre for indgangen fra rampen mod Slotspladsen.

Kompagniet stod for handelen med slavegjorte afrikanere, som blev transporteret under umenneskelige forhold til plantagerne i Vestindien. Skibene sejlede først fra København til Afrika med varer som tekstiler og proviant, som blev byttet for slavegjorte og lokale råvarer. Skibene blev så stuvet fulde af mennesker og sejlede mod Caribien, hvor de slavegjorte blev solgt til plantagearbejde, og kolonialvarer som sukker, tobak og kaffe blev fragtet til København.

I et lille pakrum nær Børsen opbevarede kompagniet udstyr til slavetransport. Der var øvrigt udstyr til skibene, musketter til soldater - men også fodbøjler og jernsplitter, som blev brugt til at fastspænde de slavegjorte om bord på slavetransporterne.

1700-tallets ”blomstrende” handel

I 1700-tallets anden halvdel oplevede Danmark gunstige vilkår for international handel, som satte sit præg på børslivet. Perioden, også kaldet den florissante – det vil sige den ”blomstrende” periode – var kendetegnet ved økonomisk vækst. Især for købmænd og handelskompagnier, der handlede med kolonierne i Vestindien og Asien.

Perioden var præget af internationale konflikter, men Danmark var neutralt, og danske handelsfolk kunne tjene store summer på handel med de krigsførende parter. I denne handel blev Børsen et centralt internationalt knudepunkt, hvor handelsfolk mødtes for at handle og forhandle om varer, penge og kontrakter.

Kinesisk punchbowle — Kineisk punchbowle med motiv af Børsen.

I 1700-tallets kræmmerboder inde på Børsen kunne byens handlende, som ved åbningen i 1624, købe luksuriøse og dagligdags varer fra ind- og udland. Børsen var altså stadig en varebørs. Men Børsens lokaler fungerede også som mødelokaler for forretningsfolk og som kontorer for enevældens embedsmænd. De store købmænd fik deres eget forsamlingslokale, hvor de kunne mødes og træffe fælles beslutninger. Her mødtes de med forretningspartnere, udvekslede nyheder og indgik aftaler med hinanden.

Børsens rolle var derfor ikke kun en markedsplads. Det var også et sted, hvor magt og indflydelse kunne opbygges. På Børsen kunne man skabe netværk og forbindelser. De købmænd, der havde de rette forbindelser og kunne navigere i det komplicerede netværk af handel, kunne få adgang til store rigdomme.

Købmanden Niels Ryberg, for eksempel, startede sin tilværelse som en fattig dreng og søn af fæstebønder, men blev senere en af de rigeste og mest magtfulde købmænd i Danmark. Han var direktør i flere handelskompagnier, fabriksejer og godsejer – og Børsen var udgangspunkt for mange af Rybergs aktiviteter.

Men på trods af den økonomiske vækst var den florissante periode kun ”blomstrende” for en lille del af befolkningen. Handelsindtægterne strømmede primært til de velhavende købmænd, mens de fattige – både i Danmark og på de oversøiske plantager – levede under hårde forhold. De slavegjorte, der arbejdede på sukkerplantagerne i Caribien, og de danske bønder, der arbejdede for herremændene, fik ikke del i den velstand, der blev skabt af handlen.

Niels Ryberg: Fra fattigdom til handelsimperium

Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe

Niels Ryberg (1725–1804) er et symbol på den sociale mobilitet, der i sjældne tilfælde var mulig i 1700-tallets Danmark. Født som søn af fattige fæstebønder i Salling undslap Ryberg stavnsbåndets tvang og landbolivets armod ved at tage til Aalborg. Her kom han i lære hos en købmandsfamilie, der ikke blot lærte ham om handel, men også mæglede prisen for hans frihed med herremanden.

Ryberg endte som en af rigets rigeste mænd og største skibsredere. Fra sin base på Børsen i København opbyggede han et handelsimperium, der omfattede alt fra lærredsfabrikker på Fyn til en cigarfabrik på Færøerne. Han var direktør i flere store kompagnier, ældste i Grosserer-Societetet og medlem af Kommercedeputationen.

Trods sin store rigdom og succes, glemte Ryberg ikke sin baggrund. Han engagerede sig i projekter for fattigdomsbekæmpelse, blandt andet oprettelsen af en spinderiskole for arbejdsløse børn og uddeling af pengepræmier til flittige bønder.

Børsens vigtige funktioner

Når handelsfolk skal gøre forretninger, indgå kontrakter, optage lån og sende skibe om på den anden side af jorden, er der en række ting, der skal være på plads for at gøre handelen nemmere. For at markedet kan fungere mere effektivt, er der brug for forskellige institutioner – altså vigtige regler, normer og organisationsstrukturer – der kan hjælpe handelen på vej ved at sikre adgang til kapital og mindske de risici, som altid vil være til stede, når mennesker handler med hinanden.

I løbet af 1700-tallet fik mange af disse funktioner plads og kontorer på Børsen. Allerede i slutningen af 1600-tallet havde det såkaldte Kommercekollegium – en slags tidligt handels- og industriministerium – kontorer på Børsen til højre for indgangen fra rampen. I 1726 fik Danmarks første skibsforsikring,

Det Kongelige Oktroierede Sø-Assurance Kompagni, kontorer i bygningen. Her kunne købmænd og skippere få forsikret deres skibe og ladninger og dermed mindske risikoen for at gå fallit eller miste formuer, hvis deres skibe skulle forlise eller blive kapret af pirater. I 1736 fik landets første seddeludstedende bank, Kurantbanken, lokaler i Børsens østende ned mod Christianshavn.

I Kurantbanken kunne handelsfolk låne penge til nye forretningsprojekter og handle med tidens lånebeviser, de såkaldte veksler, der fungerede som internationale betalingsmidler. I Børsens forhal, indenfor rampen, fandtes der også en notar, der kunne attestere indgåede aftaler. Her lå også postmesterens kontor, og det var her, grossererne – de største købmænd – fik deres egen forsamlingssal.

I 1742 dannede grossererne deres første officielle forening, Grosserer-Societetet, der blev handelens første interesseorganisation.

Således blev mange af de strukturer og rammer, som den danske udgave af kapitalismen bygger på, grundlagt allerede under enevælden. Aktieselskaber, handelskompagnier og små fabrikker havde deres oprindelse i 1700-tallet, og ideerne blev ført videre ind i 1800- og 1900-tallet, hvor de lagde kimen til Danmarks velstand.

Ballade og bureaukrati på Børsen

Op igennem 1700-tallet flyttede flere og flere kontorer og bureaukrater ind på Børsen. Byens spraglede liv af handlende, tiggere og kræmmerkoner blandede sig i stigende grad med alvorlige kompagnidirektører, bankansatte, forsikringsfolk og embedsmænd. Man kan sige, at Børsen igennem 1700-tallet langsomt blev "djøfiseret".

Embedsmænd og handelsfolk med fokus på jura, politik og økonomi fik deres gang i bygningen, som nu både fungerede som kræmmersal og kontorbygning for enevældens embedsfolk og storkøbmænd.

Det var ikke altid lige nemt for kræmmere og grosserer at bo side om side på Børsen. Larmen fra kunder og handlende generede ofte de mere seriøse handelsfolk, og grossererne krævede, at børsmesteren og hans hjælpere sørgede for ro i den såkaldte børstime mellem 12 og 2, hvor der blev gjort forretninger og budt på varer i auktionssalen.

Der var især meget larm hvert år på fastelavnsmandag, hvor man traditionen tro kastede mønter og kager i grams til byens børn, som under høje skrig og voldsomme scener kæmpede med hinanden for at få fat i pengene.

På Børsen opstod der altså gradvist en spænding mellem kunder og kræmmere på den ene side og de fornemme grosserere på den anden.

[Illustration: Træstik af drenge, der kæmper med hinanden.] Larm og international handel

I foråret 1759 klagede grosserernes formand over den evindelige trafik og larm, som gjorde det vanskeligt for dem at samles og handle. Larmen og tumulten ved købmændenes sal lige ved indgangen gjorde, at man hverken kunne ”høre, hvad der passerer, eller gøre bud”. Man kunne ganske enkelt ikke få ørenlyd. Desuden havde seriøse handelsfolk, ifølge klagen, svært ved at gennemføre forretninger uden at falde over opstillede kinesiske skærme, skamler og kufferter eller støde ind i kræmmernes boder med kæpheste, trælegetøj og tætte formationer af tinsoldater.

Også langs rampen og på kajen var der et mylder af folk. Vindblæste matroser, købmænd med broderede halsklude og forgyldte snustobaksdåser, sælgerkoner og kaptajner. I kælderlokalerne i stuen og ved de fortøjede skibe langs Børskajen kunne man købe varer som hør, blår, ærter, gryn eller ledig fragtkapacitet. I byens havn lå de høje handelsskibe til langfart mellem kontinenterne side om side med små skuder, som sejlede med æbler fra Fyn eller saltet fisk fra Norge.

I boderne langs kajen solgtes kaffebønner, te og hvide ærter. Fra bod nr. 10 – det kunne man læse i avisen – havde københavnske kunder mulighed for at købe fade med lollandsk eddike eller bundter af færøske fuglefjer. I boghandlerne på første sal solgtes landkort, videnskabelige skrifter og musiske partiturer, og man kunne købe skrifter om videnskab, religion og kunst.

Det var også i Børsens boghandler, at man under den såkaldte Trykkefrihedstid fra 1770-1773 fik mulighed for at købe ucensurerede tidsskrifter og pamfletter. I tiden, hvor den sindssyge kong Christian 7.s livlæge Johann Friedrich Struensee regerede, blev der lempet på den strenge censur, og en lang række skrifter piblede frem.

Trykkefrihed og censur

I en kort og intens periode af danmarkshistorien kunne borgerne nu pludselig ytre sig frit om alle emner uden frygt for repressalier. Byens borgere skrev smædende skrifter om magthaverne, de skrev slibrigt om Struensee – der viste sig at have en affære med dronningen – og de skrev ærekrænkende og kritiske skrifter om hinanden. Mange af skrifterne under trykkefrihedsperioden var til salg i Børsens boghandler, som især i periodens første år blev udgangspunkt for mange vilde og vovede ytringer.

I trykkefrihedens hektiske tid blev Børsen udgangspunkt for en magtkritik, der, paradoksalt nok, udfoldede sig lige i magtens centrum. På Børsen ved Slotspladsen, med den enevældige konges slot som nabo, kunne man finde pamfletter, der var forhånende, erotiske, politiske og magtkritiske.

Børsen var – om end kortvarigt – centrum for udbredelse af tanker og politiske ytringer, som ikke tidligere frit kunne udbredes. Intet andet sted i byen fandtes et sted som Børsen. Den var både marked og forsamlingsplads, integreret i byens liv, hvor borgere kom for at købe, lytte til og diskutere med hinanden. På Børsen udviklede der sig gradvist en borgerlig offentlighed. Et åbent rum, hvor mennesker kunne udveksle ideer og give deres holdninger til kende i et offentligt forum. Naturligvis inden for rammerne af den enevældige stats skiftende fokus på censur.

Efter Struensee blev henrettet i 1772 for at have en affære med dronningen, blev censuren genindført. Men tidens tanker om menneskets frihed og muligheder fyldte stadig mere. Filosoffer som franske Voltaire talte om menneskets økonomiske frisættelse – som blandt andet kunne komme til udtryk på Børsen, hvor handlende fra forskellige nationer kunne bringes sammen på tværs af grænser og kulturer.