Mursten

Vi ser mange mursten når vi går gennem byen, vi er måske helt stoppet med at kigge på dem. Men bag hver eneste sten, der skal genopbygge facaden på Børsbygningen, ligger et stykke dansk håndværk, teknisk præcision og respekt for traditionerne. 

Alt starter med ler – en blanding af naturlige mineraler som feldspat, kvarts og jern, der graves op fra den danske undergrund. I sin rå form er leret ustabilt, men med den rette æltning og behandling, forvandles det til et materiale, der kan holde i flere hundrede år. I æltemaskinen bliver leret skåret, vendt og presset, mens vand og varme justeres nøje. Her handler det om at finde den rette balance det må ikke blive for vådt, ikke for tørt. Luftbobler og sten sorteres fra, og resultatet er en ensartet mineralmasse, klar til at blive formet.

Der findes to hovedmetoder: strengpresning og håndstrygning. De maskinfremstillede sten er præcise, glatte og ensartede – velegnede til moderne byggeri. Men til historiske bygninger som Børsen er det vigtigt, at murstenene har et simple levende udtryk. Derfor har man valgt den traditionelle metode med håndstrøgne sten, som formes i trærammer og får deres karakteristiske vandlæg og små variationer i overfladen.  
Efter formgivningen skal murstenene tørre, dette forgår langsomt og kontrolleret. I de gamle tørrelader styres luften, varmen og vinden manuelt ved hjælp af snoretrukne låger. Det kræver erfaring at undgå revner og skævheder. Selv med moderne teknologi er det en sårbar fase, hvor stenen stadig kan slå sig eller gå i stykker.

Til sidst skal stenen brændes. I tunnelovne sker det med millimeterpræcision, men til Børsbygningen bruger man den klassiske kulfyrede ovn – I en kul ovnen brændes stenene i et lukket kammer, hvor varmen og røgen fra glødende kul omslutter hele ovnen. Det giver hver sten sit eget særpræg – nogle bliver en anelse mørkere, andre får fine spor af røg og sod. Det hele bidrager til det stoflige og levende udtryk, man kender fra historiske bygninger. Det færdige resultat er en mursten, der ikke bare bærer vægt, men også fortælling. En sten, der ikke er perfekt, men som netop derfor passer perfekt ind i en bygning med historie.