Brandalarmen går klokken 7:36

Kl. 07.36 den 16. april 2024, på dronning Margrethes fødselsdag, modtager alarmcentralen en anmeldelse om brand på Børsen. I 400 år har bygningen heldigt undgået ildebrand. Byen er brændt ned rundt om Børsen to gange. Slottet over for Slotspladsen ligeså. Den har undgået bomber fra sabotører i kanalen, fra morterer i 1807 og fra britiske flyvemaskiner i 1943. Når et løbsk stearinlys eller en vildfaren svovlstik har tændt flammer indenfor, er brandvæsenet altid hurtigt kommet til stedet. 

Det har været lige ved og næsten. Mange gange. Men nu er det alvor. Da håndværkerne på taget opdager flammer op ad tagryggen, er snesevis af stenhuggere og smede i gang med morgenarbejde på taget og facaden

Brandalarmen får dog hurtigt alarmeret alle personer i og udenfor bygningen så de kommer i sikkerhed ude på gaden- Håndværkerne, som i to år med stolthed har arbejdet på at give den historiske bygning et nyt kobbertag og føre facaden tilbage til dens oprindelige renæssance-udseende, står nu på gaden og stirrer mod flammerne. 
Ilden ser ud til at have fået fat midtfor tårnet på siden ud mod Slotspladsen. Mens brandvæsen og beredskab hurtigt er på stedet, er medarbejdere fra Dansk Erhverv i gang med at danne sig et overblik over bygningens kunstgenstande, som nu er i fare for at blive ædt af ilden. 

Kraftig røgudvikling ved branden på Børsen. Den 16. april 2024 om formiddagen. Foto Dansk Erhverv.

Flere kunstgenstande er enten boltet fast eller for tunge til hurtigt at slæbe med. Bevæbnet med brækjern og økser hamrer ambulanceredere og funktionærer løs på fæstningerne af Frølichs mandshøje kultegninger. Siddende på en betjentkollegas skuldre bevæbnet med et brækjern lykkes det en politikvinde at løsne de store tegninger, som en efter en bæres over til Nationalmuseets urolige konservatorer.

 På Slotspladsen stimler forbipasserende og det danske pressekorps sammen. Der lugter umiskendeligt af lejrbål. Det er købmand Jacob Madsens solide gotlandske tagspær, der brænder. Inde i bygningen lykkes det brandfolkene at holde stand mod ilden lige der, hvor brandmajor Andreas Kirkerup i 1806 beordrede opførelse af en brandmur. Den over 200 år gamle brandmur ser ud til at skabe en barriere mod ilden under spiret og inde i børssalen, der trods sprøjternes vandmængder truer med at bryde gennem børsgangen ned mod bygningens østlige ende.

På Slotspladsen ser folk i vantro mod de orange flammer, der rejser sig stadig højere fra bygnings midte. Det er som en reprise af Herman Bangs dramatiske skildring af branden på Christiansborg. Nogle kommer med udråb. Andre græder. Atter andre står bare stille og filmer med deres mobiltelefoner. Branden har nu fat i tårnet. Spiret med de fire drager gløder hvidt og orange. Bly har et langt lavere smeltepunkt end kobber, og tårnet ser ud til at dryppe med smeltet metal.

Kl. 08.30 har ilden fortæret tårnets trækonstruktion, og det ikoniske dragespir – der i 400 år har beskyttet mod ildebrand – styrter rødglødende ned på gaden mod de parkerede biler i Slotsholmsgade. Da tårnet rammer fortovet, fyger smeltet bly i vejret og brænder som en orange sky foran børsfacaden. I et kort øjeblik lyser alt af ild.  

Omkring kl. 9.15 ankommer små hundrede soldater fra Livgardens Kasserne til Slotspladsen. Vagtkompagniets vagtfrie gardere er løbet de små 1,5 km i kampuniform fra Rosenborggade til branden for at assistere med evakuering. Livgarden, der i dagene omkring befrielsen i 1945 brugte bygningen til midlertidig indkvartering og fik dengang udleveret granater i Børssalen. Nu hjælper soldaterne med at rømme den østlige del af Børsen for genstande. Imens buldrer ilden videre i bygningens vestlige del mod Slotspladsen. Det lykkes brandfolkene af holde stand ved brandmuren. Et hold af brandfolk blæser vand på flammerne lige ved brandadskillelsen, mens et andet sprøjtehold bag de forreste nedkøler kollegerne med vand. Kun få dage forinden er håndværkerne og arkitekterne blevet færdige med den nye brandkamserstatning, der forhindrer branden i at sprede sig til resten af bygningen under taget. Den gamle brandmur og de nye brandsikringer hjælper med at holde ilden skak.

Men alligevel er store dele af bygningen ikke til at redde. Den brænder i flere dage. Da røgen har sænket sig, står lidt over halvdelen af Børsen tilbage som en forkullet ruin. Tårnet, spiret, biblioteket og Børssalen er helt forsvundet. Ilden har gennembrændt bygningens gulv, så skillevæggene til stueetagens gamle pakrum er blotlagt og kan ses fra oven. Thorvaldsens statue af Christian 4. er smeltet bort. Den var for tung at redde ud. Senere finder man zinkrester fra statuen blandt de mange murbrokker, der er kørt til sortering. Det gamle brandudstyr, de to brandspande og sprøjten fra 1706 er også forsvundet i ilden. Sammen med computerskærme, møbler, enkelte malerier og de fleste af de gamle bøger i biblioteket. Men langt det meste af bygningens kunst og historiske genstande er det lykkedes at redde. Malerierne er sendt til sikker opbevaring hos Nationalmuseet, der nedfryser flere malerier og genstandefor at mindske vandskader og forhindre udvikling af skimmelsvamp. Flere buster og andre materialer er bragt i sikkerhed i nabobygningen – i Privatbankens tidligere hovedsæde. Nogle dage efter branden finder en vagtmester resterne af dragespirets øverste del. Spirstumpen bliver overdraget Brian Mikkelsen, der lover at sætte det på toppen af tårnet på en genopført børsbygning. Børsen skal genopføres “no matter what”, forsikrer han.[footnoteRef:2] Allerede få dage efter branden, mens de sidste gløder ulmer, begynder diskussionen om genopbygningen. For Dansk Erhverv er det klart, at bygningen skal genopbygges, som den stod inden branden. Mange håndværkere har i de senere år dygtiggjort sig med kobberarbejde, mursten  og sandsten. De kender bygningen, de kender opgaverne, og de er parate til at genoptage arbejdet.

Men det er en monumental opgave, der venter. Stærkest står tabet af Børssalen, der i århundreder var brugt som kræmmersal, til aktiehandel, som auktionshal og som festsal for et utal af fejringer og markeringer. I dagspressen og på sociale medier står det klart, at Børsen har en særlig betydning for rigtig mange mennesker. Arkitekter græder, historikere ærgrer sig, og alle har en fortælling eller anekdote om deres forbindelse til børsbygningen. Da Brian Mikkelsen en uge efter branden medvirker i en stort opsat dokumentarfilm på Danmarks Radio, er det netop Børssalen, der fylder. Mikkelsen forklarer, hvordan han hver dag inden branden gik ned i Børssalen for at “føle en forbindelse til fortiden”.[footnoteRef:3] Med formuleringen gentager han følelsen, som børsinspektør Schovelin formidlede præcist 100 år tidligere, da han til jubilæet i 1924 bad tilhørerne om at forstille sig forgangne tiders børsfolk svæve som luftige ånder gennem salen. [3: DR-dokumentar: Danmarkshistorien i flammer, minut 35.40.] 

Børssalens historiske betydning

Børssalen har da også været et historisk sted. De danske regenter har været faste gæster i salen, hvor også virksomhedsledere og statsledere på besøg har haft mulighed for at tale til forsamlingen. Fra Tietgen til Khrustjov. 
Men lige under halvdelen af Børsen er ikke brændt. Det meste af bygningen bag den gamle brandmur er gået fri. Tietgens kontor står der endnu. Kurantbankens gitterbesatte kælderlokaler kan stadig ses fra Slotsholmsgade. Og direktionslokalerne for Vestindisk-guineisk Kompagni er gået helt fri af flammerne i bygningens østvendte gavl mod Christianshavn. Som en glædelig redning af vigtige historiske lokaler og som en dyster påmindelse om den fælles kolonihistorie, som Børsen også var en central del af. Og den del, der er tilbage, fortæller sammen med de mange reddede genstande historien om 400 års dansk kultur- og erhvervshistorie.   

Et symbol på fælles historie

Branden blev en påmindelse om styrken i en fælles historie og om bygningens rolle som et vigtigt nationalt symbol og en fælles referenceramme. Men branden virkede også som fremkaldervæske på en debat om børsens skiftende symbolske betydninger i tidens løb. De fleste danskere var formentlig sørgmodige over branden, mens andre var upåvirkede, og igen betragtede Børsen som symbolet på kapitalismens dårligdomme og utidig magtkoncentration. Sådan som Børsen også er blevet forstået fra Waages Børsdigt i 1895 over syndikalisteneres hærværk til Lene Adler Petersens nøgenaktion. Samtidig har Børsen i århundrederne afspejlet de behov, som det omgivende samfund havde brug for. Børsen har ikke været en tidskapsel. Bygningen har været i løbende forandring og har formet sig efter omgivelsernes krav og behov.

I bygningen har der været kramboder, julebasar og lotterier. Bogudsalg, bank og aktiehandel. Frihedskæmpere og vekselerer. Værtshuse, hørkræmmere, frokostrestaurant og dukketeater. Telegrafrum, radiostation, pakrum, notarkontor og posthus. Affald, krydderier, bidske hunde, rådne fisk og storslåede gallamiddage. Slagsmål, knippelsuppe, tumult og kongelige fejringer med gæster i kjole og hvidt. Præsidenter og ryggesløse børn. Modeopvisninger, koncerter, antikvitetsmesser og karetauktioner. Men først og fremmest har Børsens brand givet anledning til at fortælle en danmarkshistorie om handelsfolk og iværksættere, der fra Børsens lokaler finansierede og udtænkte nye virksomheder og teknologier, der har været med til at forme dagens Danmark. Nye institutioner som bankvæsen, forsikringsselskaber, aktieselskaber og værdipapirhandel og regulerende love havde udspring på Børsen. Som sådan har Børsen i århundreder stået midt i begivenhedernes centrum i udviklingen henimod det Danmark, vi kender i dag. Samtidig har Børsens brand sat en streg under de stærke følelser, som har været knyttet til bygningen. Nu og i tidens løb.  

Refleksion over fortiden 
Men tydeligst af alt har branden understreget, hvor vigtigt det er, at vi løbende forholder os til og reflekterer over vores fælles historie